VIDSTE DU AT...


Karakteristika ved Nordmannsgran som juletræ

"Nordmannsgranen (Abies nordmanniana) er kendetegnet ved at have ikke stikkende nåle samt en lang holdbarhed efter høst - særligt hvis træet sættes i vand. Stammebarken er helt glat og grå. Oversiden af nålene er mørkegrønne og blanke og undersiden bærer to hvidblå striber. Nordmannsgranen har generelt en god nåle- og grenfylde. Nordmannsgranen er den foretrukne juletræsart mange steder i Europa på grund af dens udseende og gode holdbarhed. Gennem de sidste 15 år har nordmannsgranen således fortrængt mange oprindelige juletræsarter såsom rødgran, blågran og forskellige fyrrearter." - www.christmastree.dk


Udbredelse af Nordmannsgran som juletræ

"Skønsvis 1,5 millioner ud af 2,5 millioner husstande i Danmark har et juletræ når de fejrer juleaften, og af disse bruger 80-85% et nordmannsgranjuletræ, mens resten overvejende bruger rødgran.

Rødgranen var tidligere den mest dominerende træart, men med centralvarmens indtog (og det deraf mere tørre indeklima) har nordmannsgranen gradvist overtaget førerpladsen på grund af en bedre evne til at holde på nålene." - www.christmastree.dk



Juletræstraditionen går tilbage til år 1510

"Juletræs traditionen som vi kender den idag udspringer af flere forskellige skikke, hvor der har indgået træer i den ene eller anden form. Således havde f.eks. den nordiske mytologi livets træ i form af asketræet Yaggdrasil. De første grantræer med en juletræslingnende anvendelse kan spores helt tilbage til det gamle Livonien (Letland og Estland). Her opstillede man det første juletræ i 1441 i byerne Riga og Reval (Tallinn) i de to byers handelscentre. Det pyntede juletræ dukkede dog først op i 1510 i Riga, hvor der på den centrale plads i byen er nedfældet nedenstående plade i forbindelse med fejringen af 500 året for juletræets oprindelse (2010)." - www.christmastree.dk


Al information på siden Vidste Du At, er fundet hos www.christmastree.dk/vidste-du, og du har også her mulighed for at lære meget mere om juletræsproduktion og finde sjove fakta om juletræer og juletraditioner. 



Nordmannsgranjuletræer binder CO2

"Juletræer er gode til at binde CO2. De bruger stoffet i deres livsprocesser, og undervejs omdannes det til kulstof, der bliver siddende i stammer, grene og nåle. Over en 9-årig omdrift binder eller akkumulerer et nordmannsgranjuletræ omtrent 16 kg CO2 fra luftens atmosfære, når træets biomasse opbygges. Dette betyder, at i løbet af et år optager en hektar med nordmannsgraner cirka 13 ton CO2 fra luften afhængig af plantetal og sporandel.

Men det er omtrent dobbelt så meget som en hektar løvskov, der i gennemsnit optager cirka 6,5 ton CO2. Forklaringen er, at juletræerne står tæt og skyder hurtigt i vejret i vækstsæsonen. Desuden har hvert træ flere generationer af nåle, der bliver siddende på træet i op til syv år. Gødskningen har også stor betydning. Juletræer får kun små mængder gødning i forhold til andre afgrøder, men gødningen gør en stor forskel. Forsøg viser, at ugødskede træer kun optager halvt så meget CO2, fordi de vokser langsommere og bliver mere spinkle.

Efter jul frigives denne CO2 mængde igen fra det høstede træ, når træet komposteres og juletræer er således en CO2 neutral afgrøde. Brændes juletræerne efter jul i stedet for olie, gas eller kul sker der en fortrængning af disse fossile brændstoffer, og juletræet har en positiv klimaeffekt. Plantes der juletræer på "nye" arealer - f.eks. landbrugsarealer - kan man tale om en forøget binding af CO2, da der nu akkumuleres mere CO2 med anvendelsen til juletræer. De optagne kulstofmængder stammer fra et forskningsprojekt (Agenda), der er gennemført af Skov & Landskab på Københvans Universitet i samarbejde med Danske Juletræer." - www.christmastree.dk