FÆLD SELV

ÅBNINGSTIDER SÆSON 2018

FÆLD SELV

Hver lørdag og søndag fra 24. november til den 16. december, samt alle dage fra 17. til og med 23. december. 

kl. 930 - 1700

PYNTEGRØNT

Der er mulighed for selvbetjening i salgsboden med pyntegrønt, ved vores indkørsel, alle ugens dage i perioden 1. november til og med 23. december.

FÆLD SELV OG JULETRÆSSALG

Siden 2014 har vi haft salg af juletræer til private. Her er det både muligt at vælge mellem de på forhånd fældede træer ved gården, eller gå på opdagelse på markerne, for at finde lige det træ det skal være. Der er mulighed for selv at fælde sit juletræ, eller også finde det og så fælder vi det for jer. Når juletræet er fældet, er der også mulighed for at få det spidset, samt pakket i net, for at lette transporten.

I har mulighed for at vælge mellem alle vores træer på de pågældende marker - altså har vi ikke på forhånd valgt træer ud, og der er derfor frit valg på alle hylder. I må meget gerne selv medbringe det foretrukne redskab til fældning af jeres juletræ - nogle vil gerne økse træet, mens andre foretrækker en sav. Har I ikke en økse eller sav, er det også muligt at låne en sav hos os.

Vi gør yderligere opmærksom på, at da fæld selv foregår på vores juletræsmarker, vil førret være påvirket af vejret, og vi anbefaler derfor fornuftigt fodtøj og varm påklædning, når jagten på årets juletræ sættes ind.

Ønsker I ikke selv at gå på juletræsjagt på markerne, har I naturligvis også mulighed for at vælge mellem de friskskovede juletræer - disse juletræer finder I ved ejendommen. Også de allerede skovede træer, har I mulighed for at få både spidset, samt nettet for at lette hjemtransporten. 

Fra vejboden ved vores indkørsel sælger vi også pyntegrønt, og andet flot naturmateriale til juledekorationen, heriblandt kan nævnes Nordmannsgran, Nobilisgran, Cryptomeria, Blød Ene, Buksbom samt Rød og Gul Kornel. Læs mere om pyntegrønt under menupunktet 'Pyntegrønt'.

JULEAKTIVITETER FOR BØRN

Når nu I alligevel er på jagt efter årets flotte juletræ, kan børnene med fordel drage på jagt i juletræsmarkerne. Hvert år pynter vi et juletræ ude i marken. Formålet er at børnene, mens forældrene bliver enige om et juletræ, kan gå på jagt for at finde det pyntede juletræ. Lykkes det at finde træet, vil I opdage, at der på træet hænger små skilte med numre på. Børnene må hver tage et nummer fra det pyntede juletræ, som de skal bringe med tilbage til julestuen, når I har fundet jeres juletræ.

 

Inde i den lune og hyggelige julestue, står et stort juletræ, og under dette juletræ ligger naturligvis en masse gaver, som det jo hører sig til. På hver gave sidder numre tilsvarende de numre der hænger ude på det pyntede juletræ i marken. Det er nu børnenes opgave at finde den gave, med samme nummer som det, de har taget med fra det pyntede juletræ, og så er det ellers bare at pakke op og se, hvad nissen har gemt bag gavepapiret.

 

Så tag familien med og kom og find eller fæld selv årets juletræ, oplev julestemningen - og tag herfra med et smukt juletræ og i det bedste julehumør. 

JULESTUE FYLDT MED JULEHYGGE

Vi har, i en del af den gamle stald, lavet og indrettet en lun og hyggelig julestue, med alt hvad der hører sig til. Her vil der, i forbindelse med salg af juletræer i november og december, blive budt på en kop kaffe/te eller saftevand samt hjemmebagte julekager.

Der vil også være forskellige juleaktiviteter for børn, både udendørs og i stalden, samt diverse hjemmeproducerede produkter og andet for de voksne at kigge på - og købe med hjem, hvis det frister.   

Vi nyder gerne en kop kaffe og en snak om juletræer og juletraditioner, med de besøgende på gården.

Til trods for at vi kun har haft gang i salget i tre år, mærker vi en stigende interesse for at købe juletræer hos os - særligt er det muligheden for fæld selv, der trækker især børnefamilier til. 

I skal være så hjertelig velkomne til at kigge forbi, og finde jer et flot juletræ, eller blot købe lidt grønt til juledekorationerne. Åbningstider ses til højre på siden.

 

SANDKRO JULETRÆER


VED ROBERT SOMMERLUND

Foldingbrovej 34, 6230 Rødekro

+45 24 96 64 61


sandkro@post.tele.dk


CVR: 14816208